Phishing og falske beskeder

Phishing sms: sådan genkender du den, før du klikker

En kort tjekliste til at vurdere en mistænkelig sms om pakke, bank eller betaling: afsender, tidspres, link og krav. Og hvornår du sletter, anmelder eller kontakter afsenderen via en kendt vej.

Illustrationsfoto til guiden: Phishing sms: sådan genkender du den, før du klikker

En phishing sms er en besked, der får dig til at klikke på et link eller give oplysninger, du ikke bør give til en fremmed. Den kan oftest afsløres på fire ting: en afsender, du ikke har en relation til, tidspres, et link du ikke kan stole på, og et krav om penge eller personlige oplysninger. Er bare ét af tegnene på plads, så lad være med at trykke på linket. Slet beskeden, eller kontakt det påståede firma på en vej, du selv kender. Er du i tvivl om, hvilken type svindel du har fået, kan du bruge vores værktøj Hvilken slags svindel er det, du står over for?

Tjeklisten: fire ting at se på, før du trykker

Illustrationsfoto fra guiden: Tjeklisten: fire ting at se på, før du trykker
Illustration. Foto lavet med AI — ikke dokumentation.

Gå beskeden igennem i denne rækkefølge. Du behøver ikke teknisk viden, kun ro til at læse den én gang til.

  • Afsenderen. Har du en relation til afsenderen? Venter du en pakke, har du en konto hos banken, eller er det et nummer, du slet ikke kender? Sikker Digital nævner afsendere, du ikke har en relation til, som ét af tegnene på falske beskeder. Et kendt firmanavn i afsenderfeltet er ikke i sig selv en garanti for, at beskeden er ægte.
  • Tidspresset. Skal du handle nu, ellers sker der noget slemt? Sikker Digital beskriver, at svindlere ofte finder på en dækhistorie, der får dig til at handle med det samme, for eksempel at et abonnement stopper inden for 24 timer. Forbrugerrådet Tænk peger på det samme: en sms, der skræmmer dig til at gøre noget bestemt inden for en kort tidsfrist, er et typisk tegn på fup.
  • Linket. Passer linket til den afsender, der påstås? Tænk understreger, at links kan være forkortede, så du ikke kan se, hvor de fører hen. Kan du ikke se destinationen, så betragt linket som uverificeret. Sikker Digital nævner mistænkelige links som et af sine fem tegn.
  • Kravet. Vil beskeden have dig til at indtaste personlige oplysninger, kortnumre eller bankoplysninger via et link? Det er et centralt tegn. Sprogfejl og mærkelig formulering kan være et ekstra fingerpeg, men en pæn tekst er ingen garanti for, at beskeden er ægte.

Sådan kan en phishing sms se ud: et tænkt eksempel

Eksemplet her er vores eget og opfundet, med fiktive tal. Det er ikke en gengivelse af en bestemt svindelbesked.

Din pakke kan ikke leveres. Bekræft adresse og betal et gebyr på 29 kr. inden 24 timer, ellers returneres den: [kort link]

Gennemgå den med tjeklisten:

  • Afsender: Venter du slet ikke en pakke, er sagen næsten afgjort. Venter du en, er beskeden stadig ikke bevist ægte.
  • Tidspres: Fristen skal få dig til at handle, før du tænker.
  • Link: Det forkortede link skjuler, hvor du ender.
  • Krav: Du skal betale og bekræfte oplysninger via linket.

Her er tre af fire punkter røde. Så trykker du ikke. Mangler beskeden et af tegnene, er den ikke nødvendigvis ægte. Svindlere varierer deres tricks, og et tjek afslører ikke altid svindlen.

Slet, anmeld eller kontakt afsenderen: sådan vælger du

Hvad du gør, afhænger af, hvor langt du er kommet, og om du kan have en reel sag med afsenderen.

Din situation Det gør du Hvorfor
Du kender ikke afsenderen, og beskeden vil have et klik eller oplysninger Slet den Digitaliseringsstyrelsen anbefaler at slette sms’er, der beder dig trykke på links eller indsende personlige oplysninger
Beskeden kan passe til noget, du venter (pakke, bank, abonnement) Åbn ikke linket. Gå ind via firmaets egen app eller kendte hjemmeside, eller ring på et nummer, du selv har fundet Du undgår at følge en vej, svindleren har lagt ud
Du har trykket på linket, men intet indtastet Følg trinene i guiden om, hvad du gør efter et klik Der er forskel på at klikke og at give oplysninger
Du har givet kort- eller bankoplysninger, eller har mistet penge Kontakt straks din bank og politiet Det er myndighedens anbefaling ved tab på en svindel-sms

Når tjekket ikke er nok, og når du skal have hjælp

Guiden handler om sms og beskedtjenester. Svindel via mail har sin egen oversigt under phishing-mail, og falske webshops og betalingslinks i handelssituationer er beskrevet i guiden om køb og salg online. Telefonopkald fra en falsk bank eller myndighed er et andet emne.

Tjeklisten giver ikke garanti. En besked kan være svindel, selv om den er velformuleret og uden tidspres, og en ægte besked kan være klodset. Er du i tvivl, så vælg den vej, der ikke kræver et klik.

Kontakt banken med det samme, hvis du har indtastet kortoplysninger, netbank-oplysninger eller godkendt en betaling. Har du mistet penge, skal politiet også kontaktes. Hjælper du en ældre pårørende, så bed helst om at se beskeden, før noget bliver trykket på. Guiden giver ikke juridisk rådgivning i konkrete sager.

Spørgsmål om phishing sms

Ikke altid. Forbrugerrådet Tænk peger på, at links kan være forkortede, så du ikke kan se, hvor de fører hen. Kan du ikke se destinationen, så lad være med at trykke og gå i stedet via firmaets egen app eller en hjemmeside, du selv kender.

Er det nok, at jeg ikke svarer på sms’en?

Det vigtigste er, at du hverken trykker på linket eller giver oplysninger. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler at slette sms’er, der beder dig om det. Har du mistet penge, skal du straks kontakte din bank og politiet.

Hvad hvis sms’en kommer fra et firma, jeg faktisk er kunde hos?

Det kan svindlere udnytte, så et kendt navn er ikke bevis nok. Åbn ikke linket i beskeden. Tjek i firmaets egen app eller på et kontaktnummer, du selv har fundet, om der er en reel sag.

Hvordan hjælper jeg mine forældre med at vurdere sms’er?

Aftal, at de viser dig mistænkelige beskeder, før de trykker, og gå tjeklisten igennem sammen. Fortæl dem, at tidspres er et advarselstegn og ikke en grund til at skynde sig. Flere typer kan du se i oversigten om sms-svindel.