Digitra

Phishing-mail

En phishing-mail er en mail, der udgiver sig for at komme fra en bank, en myndighed eller en kendt leverandør, og som får dig til at klikke på et link, åbne en fil eller taste login, kodeord eller kortoplysninger ind. Den rammer alle med en mailadresse, og særligt travle forældre og pårørende, der hjælper ældre med deres post. Du kan ikke altid se på mailen alene, om den er falsk, så den sikreste vane er at tjekke via en vej, du selv vælger.

Sådan ser en falsk mail ud

Der er sjældent ét sikkert tegn. Det er et mønster af små ting, der tilsammen ikke passer:

Mange falske mails ligner dog godt det rigtige: logo, layout og pænt sprog. Fraværet af stavefejl er derfor ikke et tegn på, at mailen er ægte.

Falsk eller ægte: sådan tjekker du uden at klikke

Sammenligningen herunder er en tommelfingerregel, ikke en facitliste. Ægte beskeder kan også være upersonlige, og svindlere kan efterligne meget.

Du ser efter Falsk mail ofte Ægte besked typisk
Tonen Haster, truer eller lokker Sagligt og uden pres
Linket Fører til en adresse, du ikke kender Kan også findes ved at åbne afsenderens egen app eller side
Hvad du bliver bedt om Login, koder eller kortoplysninger via mailen Sagen kan ses, når du selv logger ind andetsteds
Afsenderadressen Passer ikke helt til afsenderen Passer til afsenderen

Rutinen er enkel: lad være med at bruge mailens link. Åbn i stedet appen eller skriv adressen selv, og se, om sagen også findes dér. Er du i tvivl, så ring til afsenderen på et nummer, du selv finder. Aftal gerne med ældre pårørende, at de viser tvivlsomme mails til dig, før de gør noget. To-trins-login betyder, at du skal igennem to trin for at logge ind, og sammen med et stærkt kodeord øger det sikkerheden.

Mailen adskiller sig fra de andre tricks ved, at den ofte kan efterligne en afsender grundigt og lede dig til en falsk loginside. En besked på sms er kortere; den kan du læse om under sms-svindel. Ved telefonsvindel er presset direkte, fordi svindleren taler med dig i realtid.

Når du har klikket, og hvornår du skal have hjælp

Et klik er ikke nødvendigvis en katastrofe: Cyberhotline for digital sikkerhed skriver, at hvis du kun har klikket på linket, er der ikke nødvendigvis sket noget. Har du indtastet personlige oplysninger, downloadet noget eller godkendt med MitID, bør du kontakte Cyberhotlinen og få vejledning. Efter skaden bør du holde øje med dine konti og kontakte banken eller virksomheden, hvis der opstår uregelmæssigheder. Trin for trin finder du det i guiden Phishing link: det gør du, hvis du allerede har klikket.

Vil du anmelde svindlen, kan du også ringe 114 eller møde op på en politistation.

Siden dækker ikke mails i virksomheder, og den kan ikke vurdere en konkret sag juridisk, fx om du kan få penge tilbage. Det spørger du din bank eller en jurist om. Har du uvist hvilken slags svindel, du står over for, kan værktøjet til at afgøre svindeltypen hjælpe.

Spørgsmål, læsere stiller

Kan jeg stole på en mail, fordi afsenderen ser rigtig ud?

Nej. Visningsnavn og logo kan efterlignes. Gå ind på afsenderens egen app eller side, og se, om beskeden også findes dér.

Skal jeg svare på eller afmelde en mistænkelig mail?

Det er bedst ikke at svare eller klikke på noget i mailen, heller ikke på afmeld. Slet den, eller vis den til en, du stoler på, hvis du er i tvivl.

Hvad gør jeg, hvis en ældre pårørende har klikket?

Bevar roen, og find ud af, om der kun er klikket, eller om der også er indtastet oplysninger eller godkendt med MitID. Følg derefter trinene ovenfor, og kontakt banken, hvis der er noget, der ikke ser rigtigt ud.

Tilbage til svindeltyperne