Digitra
Sms-svindel
- Typisk kanal Sms på mobilen
- Hvad svindleren er ude efter Oplysninger og betaling
- Typisk kneb Hast og dækhistorie
- Første skridt, hvis du er gået i fælden Kontakt banken
Sms-svindel er falske tekstbeskeder, der udgiver sig for at komme fra et pakkefirma, en bank eller en betalingstjeneste, og som får dig til at trykke på et link eller afgive oplysninger. Du genkender dem på hast, et link du ikke har bedt om, og krav om personlige oplysninger. Lad være med at trykke, og tjek sagen på en vej, du selv kender. Siden passer til alle med en mobil, også dig, der hjælper en ældre forælder med at vurdere en besked.
Fem tegn, der bør stoppe tommelfingeren
Den offentlige kampagne Sikker Digital nævner fem tegn på falske beskeder:
- beskeden kræver personlige oplysninger
- der er sprogfejl
- linket virker mistænkeligt
- der er tidspres
- afsenderen har du ingen relation til
Tidspresset er ofte selve kneben. Ifølge Sikker Digital finder svindlerne typisk på en dækhistorie, som kræver, at du handler med det samme. Forbrugerrådet Tænk peger på det samme: en sms, der skræmmer dig til at gøre noget inden for en kort tidsfrist, fx afgive bankoplysninger via et link, er et typisk tegn på fup. Linket kan også være forkortet, så du ikke kan se, hvor det fører hen.
Tre dækhistorier og det, du gør i stedet
Tabellen er vores egen oversigt over, hvordan de tre mest almindelige temaer typisk er skruet sammen, og hvad du kan gøre i stedet for at trykke.
| Dækhistorie | Hvad beskeden vil have | Gør i stedet |
|---|---|---|
| Pakke | Du skal bekræfte adresse eller betale et gebyr via et link | Tjek hos den afsender, du faktisk har bestilt hos, via deres egen app eller side |
| Bank | Du skal logge ind eller opgive oplysninger for at undgå en spærring | Åbn bankens app selv, eller ring til banken på et nummer, du kender |
| Betaling eller abonnement | Du skal rette betalingsoplysninger, ellers stopper noget | Se efter i dit eget kontoudtog eller på tjenestens egen side |
Et tænkt eksempel, skrevet af os og ikke en rigtig besked:
Din pakke venter. Bekræft adresse og betal et lille gebyr her: [forkortet link]. Ellers sendes den retur i dag.
Her er flere af tegnene på spil: et link du ikke kan gennemskue, en frist, og et krav om at betale uden at du ved, hvilken pakke det gælder. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler at slette sms’er, der beder dig om at trykke på links eller indsende personlige oplysninger. Der er mere om at gennemskue beskederne i guiden Phishing sms: sådan genkender du den, før du klikker.
Når sms’en adskiller sig fra de andre svindeltyper
Sms-svindel er kort og skal virke hurtigt, så den har ofte ikke plads til en lang forklaring. Det adskiller den fra phishing-mailen, hvor afsendernavn, layout og vedhæftede filer giver flere spor at granske. En sms, der foregiver at komme fra dit barn, er en anden slags: “Hej mor”-beskeden spiller på tilliden til en, du kender, ikke på en virksomhed.
Hvis du allerede har klikket, og hvad siden ikke kan afgøre
Har du kun åbnet linket, er der ifølge Cyberhotline for digital sikkerhed ikke nødvendigvis sket noget. Har du indtastet personlige oplysninger, downloadet noget eller godkendt med MitID, bør du kontakte Cyberhotlinen og få vejledning. Trin for trin står det i guiden til de første skridt efter et klik.
Har du mistet penge, skal du ifølge Digitaliseringsstyrelsen straks kontakte din bank og politiet. Du kan anmelde svindel til politiet uden MitID ved at ringe til 114 eller møde op på en politistation. Bagefter bør du holde øje med dine konti og kontakte banken eller virksomheden, hvis der opstår uregelmæssigheder.
Ingen enkeltstående tegn er et sikkert bevis. Hast og et link kan sagtens stå i en ægte besked, og en svindler kan skrive fejlfrit. Siden kan heller ikke vurdere en konkret sag eller dine muligheder for at få penge tilbage. Er du i tvivl, så spørg banken eller afsenderen via en kanal, du selv har fundet.
Spørgsmål, læsere ofte stiller
Er det farligt bare at åbne en sms?
Kilderne her peger på linket og dine oplysninger som det afgørende, ikke på selve beskeden. Svar ikke, tryk ikke på linket, og slet beskeden.
Hvad hvis afsenderen ligner min bank eller et pakkefirma?
Det er ikke nok. Brug appen eller et nummer, du selv kender, og ikke linket eller nummeret i beskeden.
Hvordan hjælper jeg en ældre forælder?
Aftal en fast regel: hun eller han trykker aldrig på links i beskeder om penge, men ringer til dig eller banken først.