Digitra

Falsk webshop

En falsk webshop ligner en almindelig netbutik, men er bygget til at tage imod din betaling uden at levere varen, eller til at få dig til at afgive kort- og personoplysninger. Den kan ramme alle, der handler online, og især forældre, der i en travl hverdag hurtigt skal finde en gave eller noget til børnene. Det vigtigste er at undersøge, hvem butikken er, og hvordan du betaler, før du taster kortnummeret.

Tegn på, at en netbutik ikke er, hvad den giver sig ud for

Intet enkelt tegn er et bevis, men flere sammen er en grund til at stoppe:

Et tænkt eksempel, vi selv har fundet på: Du ser en annonce for en vinterjakke til barnet, og prisen er langt lavere end andre steder. Siden har en nedtælling. Under “Kontakt” er der kun en formular, ingen adresse og intet firmanavn, og kassen tilbyder kun bankoverførsel. Hvert punkt kan have en uskyldig forklaring, men sammen er de nok til at lade være.

Det tjekker du, før du betaler

Tjek Hvad du ser efter
Hvem er butikken? Firmanavn, adresse og andre kontaktoplysninger. Forbrug.dk anbefaler at tjekke kontaktoplysningerne og se, hvor webshoppen hører hjemme.
Hvordan kom du hertil? Via en annonce, en besked eller et opslag? Skriv i stedet butikkens adresse selv, eller find den via en almindelig søgning.
Hvordan skal du betale? Vælg helst betalingskort. Se næste afsnit for hvorfor.
Passer helheden? Pris, sprog, vilkår og tidspres. Er du i tvivl, så vent og køb et andet sted.

Det afhænger af, hvordan du betalte

Betalingsmåden har stor betydning, hvis det går galt. Ifølge Forbrugerrådet Tænk kan banken føre pengene tilbage, hvis du har betalt med betalingskort, og varen aldrig kommer, eller der er trukket et højere beløb end aftalt. Har du betalt med kontooverførsel, kan banken ikke hjælpe, hvis du bliver snydt. Hvad din bank konkret gør i din sag, kan denne guide ikke sige. Det må du spørge banken om, og guiden giver heller ikke juridisk rådgivning i enkeltsager.

Har du kun klikket på et link, er der ifølge Cyberhotline for digital sikkerhed ikke nødvendigvis sket noget. Har du indtastet personlige oplysninger, downloadet noget eller godkendt med MitID, bør du kontakte Cyberhotlinen og få vejledning. Er pengene eller oplysningerne gået afsted, så ring til banken med det samme. Forbrug.dk anbefaler at holde øje med dine konti og kontakte banken eller virksomheden, hvis der opstår uregelmæssigheder. Trin for trin efter et klik står i guiden om at have klikket på et phishing-link.

Forskellen på de andre svindeltyper

En falsk webshop er en hel butik, der er lavet til at ligne en ægte. Ved svindel ved salg på nettet er det i stedet en enkelt person i en privat handel, der snyder. Hvis lokkemaden er en sms med et link, hører den også under sms-svindel. Falske butikker, annoncer og betalingslinks gennemgås mere i guiden om phishing ved køb og salg.

Spørgsmål fra læsere

Er en butik ægte, fordi den har flotte billeder og anmeldelser?

Nej. Billeder og anmeldelser er noget, en butik selv kan sætte på siden, så de afgør ikke noget alene. Tjek i stedet kontaktoplysninger og betalingsmåde.

Er der sket noget, hvis jeg kun har åbnet siden?

Ifølge Cyberhotline for digital sikkerhed er der ikke nødvendigvis sket noget, hvis du kun har klikket på linket. Har du indtastet oplysninger eller godkendt noget med MitID, bør du kontakte dem og din bank.

Skal jeg anmelde det til politiet?

Du kan anmelde svindel på nettet. Ifølge Politi.dk kan du gøre det uden MitID ved at ringe til 114 eller møde op på en politistation.

Tilbage til svindeltyperne