Når du har klikket

Phishing link: det gør du, hvis du allerede har klikket

Har du klikket på et phishing link, er der ikke nødvendigvis sket noget. Her er rækkefølgen for de første timer, hvis du også har indtastet noget.

Illustrationsfoto til guiden: Phishing link: det gør du, hvis du allerede har klikket

Har du klikket på et phishing link, så ro på: hvis du kun har klikket, er der ikke nødvendigvis sket noget. Det afgørende er, om du bagefter har skrevet noget ind, downloadet noget eller godkendt med MitID. Har du ikke, så luk siden og hold øje med dine konti. Har du, så skift koderne fra en anden, sikker enhed, ring til banken, hvis der var kort- eller netbankoplysninger i spil, og kontakt Cyberhotline for digital sikkerhed.

Klikket eller indtastet: det bestemmer, hvor meget du skal gøre

Illustrationsfoto fra guiden: Klikket eller indtastet: det bestemmer, hvor meget du skal gøre
Illustration. Foto lavet med AI — ikke dokumentation.

Tabellen viser, hvad du skal gøre ud fra det, der faktisk skete. Find den række, der ligner din situation mest, og følg trinene nedenunder.

Hvad skete der? Hvad gør du? Hvem kontakter du?
Kun klikket, siden lukket uden at skrive noget Luk fanen, hold øje med dine konti Ingen på forhånd
Indtastet mailadresse og kode Skift koden fra en anden enhed, også hvor den bruges andre steder Kontoens udbyder
Indtastet kortoplysninger eller netbank-oplysninger Ring med det samme og få kortet spærret Banken
Godkendt noget med MitID Kontakt banken og bed om vejledning Banken og Cyberhotline
Downloadet en fil eller app Brug ikke enheden til login, før du har fået vejledning Cyberhotline
  1. Stop. Skriv ikke mere ind på siden, og tryk ikke på flere knapper. Luk fanen eller appen. Svar ikke på sms’en eller mailen, og ring ikke til et nummer, der stod i den.
  2. Skift koder fra en sikker enhed. Brug en telefon eller computer, du stoler på, helst en anden end den, du klikkede på, hvis du er i tvivl. Start med de konti, du indtastede oplysninger til. Skift derefter mailkontoen, fordi den kan nulstille alle de andre. Bruger du den samme kode flere steder, skal den skiftes alle steder. Trin for trin til Microsoft-konti står i guiden om at skifte password på Hotmail.
  3. Kontakt banken, hvis der var betalingsoplysninger. Brug nummeret på kortets bagside eller bankens egen app eller netbank. Fortæl, hvad du har indtastet, og bed om kortet spærret, hvis det er relevant. Har du godkendt noget med MitID, så sig det også.
  4. Tjek logins og konti. Forbrug.dk råder til at holde øje med dine konti og kontakte banken eller virksomheden, hvis der opstår uregelmæssigheder. Kig efter betalinger, du ikke kender, og loginmails, du ikke selv har udløst. Se også, om nogen har ændret gendannelsesoplysninger eller oprettet videresendelse af mails.
  5. Dokumentér og anmeld. Tag skærmbilleder af beskeden, linket og afsenderen, før du sletter noget. Skriv ned, hvornår du klikkede, og hvad du indtastede. Du kan anmelde svindel på nettet til politiet uden MitID: ring til 114 eller mød op på en politistation.

Et tænkt eksempel på de første timer

Eksemplet er vores eget og fiktivt. Det er ikke en rigtig sag. Mette får en sms om en pakke, der skal betales for, og klikker på linket en eftermiddag. Siden ligner en kendt leverandør. Hun skriver mailadresse, kode og kortoplysninger, men opdager derefter, at sms’en virker mærkelig.

Hun lukker siden og ringer til banken fra nummeret på bagsiden af kortet. Banken spærrer kortet. Derefter tager hun sin mands telefon og skifter koden til sin mail. Så skifter hun koden til de andre konti, hvor hun brugte den samme kode. Hun tjekker, om der er nye logins og ukendte betalinger, og tager skærmbilleder af sms’en og siden. Dagen efter kontakter hun Cyberhotline og overvejer en anmeldelse. Hvis hun kun havde klikket, havde de to første skridt og en opmærksom uge på kontiene været nok.

Gør det lettere næste gang med en password manager

Skiftet af koder går hurtigst, hvis hver konto har sin egen kode, og du har overblik over, hvor du er oprettet. Her hjælper en password manager. Til en familie er det værd at kigge efter en fælles boks, nødadgang hvis en voksen ikke kan logge ind, og et overblik over konti, der er lækket. Det kan du også få uden at vælge en bestemt leverandør, for mange telefoner og browsere har en indbygget løsning. Kriterierne gennemgår vi i guiden om password manager til familien.

Det her kan guiden ikke afgøre for dig

  • Om du har mistet penge. Det kan kun banken se. Hvad der sker med et eventuelt tab, afhænger af din bank og din konkrete sag, og det giver vi ikke juridisk rådgivning om.
  • Hvad der skete, hvis du har downloadet noget eller givet adgang til din enhed. Så har du brug for vejledning fra Cyberhotline for digital sikkerhed. Brug ikke enheden til netbank, før du har talt med dem.
  • Når du hjælper en ældre pårørende. Sæt dig ved siden af, så personen selv kan ringe til banken. Banken kan kun tale med kontoindehaveren.
  • Når du er i tvivl om, hvilken slags svindel det var. Prøv værktøjet, der peger på den svindeltype, der ligner mest. Hvordan du genkender sms’er før næste klik, står i guiden om phishing sms.

Spørgsmål om at have klikket

Kan jeg være blevet hacket, bare fordi jeg klikkede?

Ikke nødvendigvis. Hvis du kun har klikket og ikke har indtastet noget, downloadet noget eller godkendt noget, er der ifølge Cyberhotline ikke nødvendigvis sket noget. Luk siden, og hold øje med dine konti den næste tid.

Skal jeg skifte alle mine koder?

Skift først de konti, hvor du indtastede oplysninger, og din mailkonto. Skift derefter alle steder, hvor du bruger den samme kode. Har du kun klikket, kan du nøjes med at holde øje med kontiene.

Kan jeg anmelde uden MitID?

Ja. Du kan ringe til 114 eller møde op på en politistation. Gem skærmbilleder og dine noter, så du har dem ved hånden.

Hvad hvis jeg ikke ved, hvad jeg indtastede?

Så handl, som om det var det værste: skift koden til mailen først og ring til banken. De kan se, om der er sket noget på dine konti.